Gravid 24 uger – Tid til at klæde sig derefter?

Okay jeg har haft det lidt svært ved at tage på og maven vokser, har bare følt mig lidt små tyk og ikke som gravid. Derfor har jeg gået i mit normale tøj, altså det jeg stadig kunne passe, og så ellers prøvet at dække lidt over at der var ved at komme lidt mave på.
Så jeg har gået meget i løse bluser henover en elastiskt nederdel, eller nogle elastiske bukse tights jeg har.

Det har overhovedet ikke hjulpet og egentlig bare fået mig til at føle mig endnu mere små tyk, og at jeg bestemt ikke lignede en der var gravid, mere en der havde taget et par kilo for meget på.

For noget tid siden havde jeg ellers våget mig ud for at prøve og købe noget graviditets tøj. Jeg kunne godt mærke at mit tøj var begyndt at stramme lidt, og jeg ku ikke være i nogen af mine BH’er.

Det var godt nok en nedslående oplevelse. Jeg var hele Rødovre centrum igennem uden at finde noget jeg kunne lide, eller som sad bare nogenlunde ordentligt. Hjalp ikke ligefrem på følelsen af ikke at føle mig tilpas i min krop.

I onsdags var jeg så sammen med et par veninder, som venligt, men ærligt gør mig opmærksom på at jeg faktisk bare gør det værre.
Mine bukser eller strømpebukser skærer midt på maven, og så ligner det deller jeg har både over og under kanten. Løse bluser når jeg har fået en endnu større barm, gør igen også at jeg ser større ud, og man ikke kan se det er en gravid mave.

Så nu har jeg taget mig sammen, og er begyndt at gå i bluser der sidder til, og tights der slutter over maven. Må indrømme at jeg godt kan se det ser meget bedre ud.
Føler mig også meget bedre tilpas 🙂

I går købte jeg endda også et par graviditets bukser i H&M, som sidder rimelig godt. Helt ærligt så er de virkelig rare at have på 🙂

Skulle jeg have gjort noget før, kan kun opfordre til at købt lidt tøj der har plads til maven rimelig hurtigt. Det er bare meget mere behageligt end at forsøge at klemme sig ned i ens almindelige tøj, som bare stammer ubehagelig over maven, og gør at man føler sig tyk.

I dag er jeg i uge 24+0, så fulde 24 uger og første dag i uge 25. Der er gået 60% af en fuld graviditet og jeg har 112 dage til min termin.

Vores lille fidus måler i dag ca. 30 cm fra hoved til hæl og vejer omkring 650 gram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *